Fuld eller mindful?

Ikke noget med mindfulness. Overhovedet! Det var vigtigste kriterium, da jeg i desperation for at få en diagnose ledte efter en psykolog, der kunne sige noget, som var klogere end lægen. Hvis M-ordet bare stod i et hjørne af hjemmesiden, var de ude, inden jeg fik læst nærmere. Jeg skulle bruge en rigtig psykolog, der kunne grave i min hjerne og finde ud af, at store undertrykte traumer fra barndommen nu havde gjort mig voldsomt syg i både hoved og krop. Ikke det der hokus pokus.

Så da min 1100 kroner dyre psykolog ved 2. session spurgte mig, hvordan jeg havde det med mindfulness, følte jeg mig ærligt talt en anelse snydt. Til hendes forsvar skal siges, at jeg ikke var meget bevendt i en større psykoanalyse. Jeg var så træt, som havde jeg været vågen i 48 timer. Jeg blev svimmel, hvis jeg kiggede andre steder end ned i gulvet, og forsøgte jeg at koncentrere mig om hendes spørgsmål eller åbne munden, begyndte jeg at græde af udmattelse.

Effekt som rødvin
"Jeg er nok lidt skeptisk", mumlede jeg, men havde ingen kræfter til at kæmpe yderligere imod. Så hendes stemme, der pludselig var helt hypnotisørmonoton, gelejdede mig ind i noget rum fyldt med varme, lys og bløde tæpper, som jeg skulle mærke med mine bare tær. Alt imens jeg sad i min yndlingsstol, duftede til mine yndlingsblomster og drak varm kakao (Tænkte det var lidt antiholistisk at vælge rødvin som min yndlingsdrik).

Og ja, det lyder som noget fra en nudistsauna i Thy-lejren, men det virkede sgu! Den kompakte grød i mit hoved forsvandt, og jeg var hverken ked af det eller specielt meget svimmel. Lidt samme effekt som de to glas rødvin, jeg drak, når jeg engang imellem havde brug for at føle mig lidt som mig selv. (Altså aldrig alene på alkoholikermåden, men har faktisk fået helt ny respekt for selvmedicinering.)

Et 'væresrum'? Arh vel!
Efterfølgende har jeg selv forsøgt mig ud i både meditation og yoga - yoga er rarest, hvor jeg også får lov at bruge min krop frem for at sidde stille. Og det har altså en stor effekt! (Udover at jeg nu er blevet langt mere smidig og kan nå mine egne tæer med strakte ben.) Mit psykiater-familiemedlem forsker desuden i sagerne, hvilket gjorde mig mere tryg ved at kaste mig ud i dem. Og det er altså bevist, at det at mærke sin krop og "være til stede" (de kunne jo også bare kalde det noget mindre klicheagtigt!) har en virkning på både koncentrationsevne, hukommelse og endda smerter hos fx kræftpatienter.

Trods det forbeholder jeg mig retten til at være evigt-skeptisk over sprogbruget. Som da en mindfulness-ekspert definerede meditation som "et 'Væresrum', hvor man bare er og ikke gør, og åndedrættet er nøglen til rummet..."

Man skal godt nok være en lille smule høj for, at den sætning går rent ind i logikken. Men til jer, der kan overvinde denne skepsis - eller bare er ligeglad med, hvad der bliver sagt, kan jeg kun sige som den overglade dame i 90'ernes Always-reklame: Prøv det! Det er trods alt bedre end at være småfuld det meste af tiden.