Jeg synes, lykkepiller er fantastiske.
Et holdning, der ikke er lige populær alle steder - fandt jeg ud af, da min psykiater foreslog dem, og jeg straks googlede dem på nettet. Den ene forfærdelige historie efter den anden, poppede frem, og jeg var virkelig glad for, at den pågældende psykiater er familie. Ellers tror jeg ikke, min tillid til lægevidenskaben havde rakt til at forsøge mig med de små hvide fix-it-piller.
For det var de. Altså fix-it. Efter måneder i søsyge mærkede jeg allerede dagen efter, at tågen i mit hoved lettede. Ja, jeg havde et par bivirkninger, som kvalme, manglende appetit og en følelse af at være bedøvet. Og hvis man ellers ikke har døjet voldsomt med fysiske symptomer i løbet af sin depression, så kan det måske godt virke lidt overvældende.
Men for mig var det ene ikke værre end det andet, og bivirkningerne forsvandt to dage efter. Efter en uge kunne jeg gå rundt nogle timer ad gangen og føle mig nærmest rask. Det er mærkeligt, at man kan være så glad for at være i stand til at føre en samtale på to timer. Men er man vant til at be' om ro efter et kvarter, så er det som at få fri leg på en mandag.
Man kan jo også få kræft af alt!
Jeg syntes, det var lidt hårdt at møde alle holdningerne og fordommene. Var man nu evigt afhængig? Ville jeg få alle mulige blodpropper? Og ville ukendte giftstoffer sætte sig fast i mine organer og luske videre til mine kommende børn?
Jeg besluttede mig derfor for at lukke af. Finde en passende distance a la "Jaja, og pepsimax og rødt kød kan gi' kræft". Dertil kom, at jeg to gange var nødt til at trappe dosen op, hvor jeg endte på næstsidste trin med 150mg Sertralin. To skridt til, og jeg skulle have været ude i nye piller - nu hele to slags stoffer. (Man forstår jo godt, folk bliver lidt mistænksomme).
Men begge gange var der allerede dagen efter mindst en tredobling af fremgang. Og helt uden bivirkninger.
Det er ikke sikkert, alle er lige heldige. Jeg er sikker på, de forfærdelige historier er sande. Og læger har absolut en tendens til at smide både diagnoser og dertilhørende medikamenter efter folk for at få dem ud af kontoret. Men jeg ville bare ønske, der også var lidt af de positive historie.
Hvis du læser dette, vil jegi hvert fald opfordre til, at du ikke bare ukritisk sluger, hvad lægen nu måtte give dig. Men heller ikke lader være "for at være på den sikre side". Hvis andet ikke virker, synes jeg, at det er en rigtig god idé at prøve det. Og føles det som overgreb på sig selv, så må man jo stoppe igen.
Det med lykkepiller (som de så sødt hedder) er en cyberjungle, hvor du helst skal have en ph.d i skidtet, før du kan finde hoved og hale i det hele. Og jeg tror, det er en af dem, hvor du må føle dig frem og stole på det. Mens det der med rationale og pros&cons kun vil gøre dig endnu mere forvirret.
