Må man gerne være glad, når man er deprimeret?

Jeg havde egentlig svoret, at dette aldrig ville ske! At jeg ligesom alle andre journalister, der ikke får lov til at sprede deres visdomsord og (slet) skjulte holdninger gennem klummer og Kjeld Hybel-artikler, selvfølgelig bare blogger det ud i stedet.

Men det gør jeg altså nu. Under undskyldningen af, at det skulle være godt for mig. En del af ego-processen. En i øvrigt skøn lejlighed til at gøre præcis som jeg vil, når jeg vil og kun for mig selv. Denne Peter Pan-stil har jeg kørt i en firemånederstid efterhånden. Og faktisk har det ikke været det voldsomme overgreb på mig selv at sige "Nej, det kan jeg ikke. Jeg har en depression og tænker kun på mig selv!" Omverdenen har i grunden også taget det pænt.

Når det så er sagt, så har narcissisten i mig (hende, jeg fornægtede i mine fire år på Journalisthøjskolen) muligvis, on/off leget med tanken om at skrive en blog. "Men jeg har jo ikke noget interessant at fortælle", og så fløj tanken væk igen, og jeg tændte tv'et, for klokken var alligevel næsten Beverly-tid.

Det kan så være, det ikke er spor interessant, det jeg fortæller nu. Men så må folk finde en af de milliard andre blogs, for nu drejer det sig jo om mig.

Og så handler det om, at jeg i mit møde med depressions-muren (som i de kloges og de depressionsramtes ord og erfaringer, støbt i cement og absolut ikke til at rokke ved) slet ikke har genkendt mig selv. Efter mine oplevelser hos lægen og i depressionsgruppen, som jeg holdt ud i en time, blev jeg i tvivl, om man overhovedet må være glad, når man har en depression? For det var jeg. Ja, der var nogen, der havde taget min hjerne og byttet den ud med en dements, og der skete ting i mit hoved og med min krop, som jeg bestemt ikke forstod - eller satte pris på. Men selvbebrejdelser, lavt selvværd, mistet lyst til alt(!) og selvmordstanker lå temmeligt langt fra min lykkelige hverdag med skønt job, lækker og flink kæreste og dejlig lejlighed på Bryggen med plads til 1,7 barn.

Du kan altså læse denne blog, hvis du er nysgerrig på, hvordan en depression kan føles, hvilke fordomme jeg har mødt - fra andre, men mest fra mig selv. Og min oplevelse af, hvordan samfundet og folket deri overhovedet griber sådan noget an.